Tolken vendte
tilbage til sit mareridt

Darfur · Han kunne bare være blevet væk. Men Daoud Hari valgte at sætte livet på spil for at smugle journalister ind i sit hjemland. Det kostede ham tortur, henrettelsesforsøg – og evige mareridt.

Af Michael S. Lund, Nyhedsavisen

»Det er da ikke så slemt,« tænker Daoud Hari først, da tre soldater hænger ham op i et træ med hovedet nedad. Så kommer smerten.

Det føles, som om øjnene er ved at blive presset ud af hans hoved, når soldaterne strammer rebene om hans ankler. Hjertet hamrer. Han kan ikke få vejret.

»Jeg er ikke spion,« siger Daoud Hari igen og igen. Til sidst bliver han skåret ned – og sendt videre til endnu værre tortur et andet sted i Sudan.

Turen i træet er blot en af en række mareridt, Daoud Hari har oplevet. Den 35-årige søn af en hyrde fra Darfur har set sin landsby blive mejet ned af arabiske militser. Han har set døde spædbørn og voldtagne kvinder.

Han har hørt historier, der stadig holder ham vågen om natten.
Nu har han som det første øjenvidne fra Darfur valgt at fortælle sin historie i en bog, Tolken fra Darfur , der netop er udkommet på dansk.

»Jeg er nødt til at fortælle min historie. Mit folk dør, børn bliver dræbt, kvinder voldtaget. Og ingen gør noget,« siger Daoud Hari, som i øjeblikket er i Danmark.

»Jeg er død«

Daoud Haris historie begynder længe inden, han i 2006 ender med hovedet nedad i et træ i Sudan. Som dreng vokser han op i en lille landsby, hvor det bedste, han ved, er at ride på sin yndlingskamel, Kelgi. Han tilhører den afrikanske zaghawa-stamme, der lever i fred med de arabiske nabostammer.

Daoud er familiens kvikke søn. Han får en uddannelse og lærer engelsk.

I 2003 begynder mareridtet, da der udbryder kampe mellem afrikanske oprørere og arabiske militser. De arabiske militser får støtte af regeringshæren, som angriber stråhytter med kampfly og helikoptere.
En morgen klokken ni ser Daoud Hari de frygtede helikoptere over sin egen landsby.

»Kata-tata,« lyder det, da helikopterne åbner ild. Daoud løber frem og tilbage for at redde børn ud af landsbyen.

»Jeg er død. Jeg er død,« tænker han, mens kuglerne hvisler omkring ham.

Efter helikopterne rykker den berygtede arabiske janjaweed-milits ind i landsbyen. Over hele Darfur har militsen spredt rædsel, når dens medlemmer på hesteryg brænder landsbyer ned og voldtager kvinder.
Daoud Hari når mirakuløst at flygte. Hans yndlingsbror, Ahmed, bliver dræbt.

»Jeg har ingen erfaring med at kæmpe med våben. Men der er andre måder at kæmpe på. Derfor besluttede jeg mig for at bruge journalisterne som mit våben, da jeg havde overlevet angrebet,« siger Daoud Hari.

Tilbage til Darfur

Selvom Daoud klarer sig ud af Darfur og kommer til en flygtningelejr i nabolandet Tchad, træffer han et valg, de færreste flygtninge træffer: Han tager tilbage til de allerfarligste egne i Darfur.

På seks ture smugler han journalister fra BBC, New York Times og andre medier ind midt i krigszonen. Sudans regering hader journalister, som dokumenterer det folkedrab, regeringen støtter i Darfur. Hvis regeringens soldater fanger ham, vil han blive dræbt.

Han tager journalister med ud til landsbyer, hvor ligene ligger i bunker. Oversætter historier fra kvinder, der er blevet massevoldtaget. En enkelt gang finder han med et BBC-hold 81 lig i en massakreret landsby. Nogle af kroppene sidder stadig i træerne, hvor beboere har søgt tilflugt fra militsen.

»Vi gik gennem et landskab, hvor lemmer og hoveder faldt ned fra træerne. Der faldt et ben ned lige ved siden af mig. Lidt længere væk faldt et hoved til jorden med et drøn,« husker Daoud Hari.

De hærdede BBC-journalister kaster op over synet og må indlægges tre dage for at få krisehjælp.

»Jeg har spurgt mig selv tusindvis af gange: Hvordan kan folk gøre det her,« siger den nu 35-årige tolk.

Cirkel af ondskab

Han husker specielt én historie, han hørte i Darfur. En mand sidst i 30 erne fortalte ham, hvordan janjaweed-folk havde bundet ham til et træ og tæsket ham, mens hans fireårige datter gemte sig i en busk. Til sidst kunne datteren ikke bære at se mishandlingen.

»Far, far,« råbte hun og løb mod faren.

Militsmanden sænkede sin riffel og lod den fireårige datter løbe direkte ind i bajonetten.

»Så løftede han geværet med datteren på bajonetten, så faren kunne se hende dø, mens hun stadig sagde far . Til sidst lod de faren leve, men han blev aldrig sig selv igen. Folks hjerter stopper, når de ser sådan noget,« siger Hari.

36 dage med tæsk

Alligevel fortsætter Daoud Hari med at smugle journalister ind i landet. Lige indtil 2006, hvor hans held løber ud. Han har tidligere overlevet at få pistoler i tindingen og modtage dødstrusler. Men denne gang bliver han stoppet af en regeringstro milits, som først banker ham og den journalist fra National Geographic, han har med. Så ryger han op i træet med hovedet nedad, inden han bliver sendt til et berygtet fængsel i Sudans hovedstad.

I 36 dage får han tæsk, mens soldater beskylder ham for at være spion for oprørerne.

»Jeg var sikker på, at jeg skulle dø. Men jeg var ligeglad. Jeg havde haft journalister inde i landet seks gange og fået historier ud til verden. Det var nok.«

Men Daoud har en amerikansk journalist med, og deres fængsling bliver forsidestof i amerikanske medier. Politikere går ind i sagen. Sangeren Bono og selveste Paven skriver breve. Og til sidst bliver Daoud Hari, journalisten og en chauffør løsladt.

Tolken fra Darfur har i dag fået asyl i USA, hvor han arbejder for organisationen Save Darfur. Han har stadig mareridt om sin tid i Darfur.

»Hver eneste nat tænker jeg på Darfur. Nogle gange føler jeg, at jeg har svigtet ved at tage væk. Men jeg arbejder videre med at forsøge at hjælpe. Det bliver jeg nødt til.«

Fakta
35-årige Daoud Hari er vokset op som søn af en hyrde i en landsby i Darfur.

I 2003 blev hans landsby angrebet af kamphelikoptere og af den berygtede arabiske Janjaweed-milits.

Daoud Hari overlevede og flygtede til Tchad. Herfra arbejdede han som tolk ved ulovligt at føre journalister ind i Darfur.

I 2006 blev han fanget, tortureret og næsten dræbt, da regeringstropper fik fat i ham. Han blev sat fri efter pres fra Paven, sangeren Bono og politikere.

Han bor i dag i USA.