Kurdistan-regionen i Irak satser på at blive porten til landets olieindustri. Nord for byen Erbil har en privat investor allerede åbnet en stor forlystelsespark med ballongynger og karuseller. Foto: Michael S. Lund

Porten til det sorte guld

Oliegiganterne lugter guld i Irak. Landet er ved at åbne op for udenlandske firmaer, som står i kø for at få del i verdens andenstørste oliereserver. Limited Edition har besøgt det fredelige Nordirak, som kan blive en af portene til Iraks oliemilliarder.

Af Michael S. Lund, Nordirak

Temperaturen sniger sig op på 40 grader i byen Erbil i det nordlige Irak. Luften er fuld af sandstøv fra de tørre sletter, der omgiver byen. Men der er også noget andet i luften.

Noget, som kan ses overalt, hvor gule byggekraner er i gang konstant. Hvor store luksushoteller skyder op, og hvor vestlige forretningsmænd kører i store firhjulstrækkere med tonede ruder.

Det, der er i luften, er penge. Og mange af dem.

Iraks olie har i over tre årtier været lukket land for olieindustrien. I 1972 smed Saddam Hussein de internationale oliefirmaer ud af Irak og nationaliserede sit lands enorme energiressourcer, men nu står navne som BP og Shell igen i kø for at dyppe borene i Iraks sorte guld.
I juni kom det frem, at netop BP og Shell samt Total og Exxon Mobil står til at få de første kontrakter på at udføre serviceopgaver på Iraks oliefelter. Kontrakterne er relativt små, men de kan være en fod inden for til det sted, hvor de virkelige penge ligger i Irak: I opdagelse og udvikling af nye felter.

Erbil i Nordirak er ét af de steder, hvor geologer og pengemænd i øjeblikket holder til. Den støvede by er hovedstaden i den kurdiske del af Irak, som har selvstyre. Kurdistan-regionen er det fredeligste sted i Irak, da kurderne har formået at holde al-Qaeda-grupper og lokale militser ude af de tre provinser, som kurderne styrer.

Siden invasionen er der ikke omkommet en eneste amerikansk soldat i Kurdistan-regionen, og ikke en eneste vesterlænding er blevet kidnappet.

Drømmenes by. Mens terroristerne er blevet holdt ude, har regionen gjort alt for at lokke firmaer og investorer ind bag ringen af kurdiske elitesoldater, der bevogter grænserne til de urolige dele af Irak. Siden 2006 er firmaer blevet budt velkommen i Kurdistan med fritagelser for skat og told, ret til at eje jord – og adskillige gange har regeringen endda givet jorden væk til interessante projekter.

Resultatet er til at se. En helt ny bydel med tusindvis af huse er skudt op i Erbil, og endnu flere er på vej. En rigmand er i gang med at bygge bydelen Dream City, der er et indhegnet boligkompleks til Nordiraks overklasse. Tæt på drømmenes by er den tyske hotelkæde Kempinski i gang med at bygge et femstjernet luksushotel. Andre femstjernede hoteller vil skyde op i samme område de næste par år. Og der er gæster nok til de luksushoteller, der allerede er i Nordirak.

- Kurdistan har sikkerhed, olie og masser af mulighed for investeringer. Og så er vi porten til resten af Irak. Det er for farligt for de fleste vestlige firmaer at arbejde i det centrale Irak. I stedet kan de begynde i Kurdistan og så forsøge at arbejde sig ind i Irak. Når der bliver mere fredeligt i Centralirak, så står de firmaer bedst, som i forvejen har erfaring med at arbejde på det irakiske marked, siger Saifn Dizaye, der er talsmand for det kurdiske regeringsparti KDP, som regionens premierminister, Nechirvan Barzani, tilhører .

Olien pibler. Ingen ved helt, hvor meget olie der ligger under jorden i den kurdiske del af Irak. Under Saddam Hussein blev området ikke udviklet, da Hussein konstant var i konflikt med kurderne og i stedet prioriterede felterne omkring Basra i Sydirak og Kirkuk-feltet, der ligger lige på grænsen til Kurdistan.

Men de lokale kurdere har i århundreder været vant til, at olien flere steder pibler op helt af sig selv - og fryser til en irriterende, klæbrig masse i de kolde vintre.

Den kurdiske provinsregering har selv anslået, at der ligger omkring 45 milliarder tønder olie under deres region. Har regeringen ret, vil det give den oliereserver, der er over 30 gange større end Danmarks.

Olie, der pibler op af sig selv, tiltrækker pengemænd. En række mindre olieselskaber er for længst rykket ind i Kurdistan. Det er olieselskaber som DANA, der ejes af De Forenede Arabiske Emirater, det lille norske olieselskab DNO og canadiske Talisman. Senest er også sydkoreanerne gået ind på det nordirakiske marked, da det statsejede Korea National Oil Corporation (KNOC) i juni indgik en aftale om at udforske otte kurdiske oliefelter, som regeringen mener, indeholder 7,2 milliarder tønder olie.

- Vi er glade for at kunne udvide vores eksisterende operationer i den kurdiske region i Irak og understrege vores adgang til betydelige kilder af oliereserver, som kan sikre vores lands energibehov, sagde Seong-Hoon Kim fra KNOC, da han underskrev aftalen.

Svær deling. Som en del af den enorme olieaftale, der er Sydkoreas største olieprojekt uden for egne grænser, forpligter KNOC sig til at poste over 10 milliarder kroner i infrastrukturprojekter i Kurdistan-regionen.

Indtil videre er det kun små og mellemstore oliefirmaer, der er rykket ind i irakisk Kurdistan. De store venter på de ’rigtige aftaler’ i det centrale Irak. For kampen om Iraks oliemilliarder er kun lige begyndt.
Iraks olie løber primært i den sydlige del af Irak, der er domineret af shiamuslimer, og i den nordlige del, der er domineret af kurderne. I midten, i Centralirak, styrer sunnimuslimerne de fleste provinser, men har så godt som ingen olie. Sunnierne frygter, at oliemilliarderne løber uden om dem, hvis de ikke har streng kontrol med olien. Derfor har parterne uendeligt svært ved at enes om, hvem der skal kontrollere landets enorme oliefelter.

Siden invasionen har amerikanerne forsøgt at presse en olielov igennem, der kan fordele indtægterne fra oliefelterne ligeligt mellem de forskellige provinser – og dermed åbne op for udviklingen af nye oliefelter. Men spørgsmål om, hvem der skal fordele kontrakter med de internationale firmaer, og hvem der skal styre indtægterne har skabt politiske slagsmål mellem kurdere, shiaer og sunnier, og den første udgave af loven fra februar 2007 er endnu ikke vedtaget.

Derfor er alle de kurdiske aftaler med de mellemstore oliefirmaer ifølge den centrale regering i Irak rent faktisk ulovlige. Det har det lille norske selskab DNO mærket.

DNO begyndte at bore efter olie i Kurdistan allerede i 2005 og gik hurtigt i gang med produktionen. I maj måned i år hentede DNO 11.685 tønder olie op om dagen fra det lille Tawke-felt i Kurdistan. Men fordi DNO ligesom KNOC, DANA og Talisman har indgået en aftale med den kurdiske regering uden om centralregeringen, så anerkender centralregeringen ikke aftalen. Som straf for ’den ulovlige aftale’ har DNO ikke fået eksporttilladelse, men må sælge al sin olie inden for Kurdistans grænser til priser, der ligger langt under verdensmarkedet.

Det lille norske olieselskab har dog forhandlet konstant med centralregeringen om at få ret til at bore i Kurdistan og håber snart at kunne få en eksporttilladelse. Og så ligger markedet åbent, håber DNO’s direktør.

- Vi kradser bare i overfladen i Kurdistan. Vi har en meget stærk vækstposition, sagde DNO’s administrerende direktør Helge Eidi tidligere på året til sine investorer.

I oliens kølvand. Jagten på Iraks olie er big business. Sandsynligvis bliver det i sidste ende de store firmaer som Exxon Mobil, BP, Shell og Total, der kommer til at løbe med de virkeligt store ordrer. Mærsk Olie og Gas er det eneste danske firma, der er med i gruppen på 35 oliefirmaer, som Iraks regering har godkendt til at kunne modtage olieordrer i landet. Mærsk Olie og Gas vil endnu ikke sige, om firmaet vil søge om rettigheder i Irak, men indtil videre ser det danske olieselskab ikke ud til at være blandt modtagerne af de første internationale olieordrer i Irak siden Saddam Husseins nationalisering i 1972.

Men mindre danske firmaer er allerede rykket ind i Iraks olieindustri. Et af dem er det Frederikshavn-baserede Scandinavien Power Solutions, der har åbnet en afdeling i Kurdistan-regionen i Irak. Firmaet laver el-løsninger og har specialiseret sig i at arbejde med raffinaderier og oliefelter.

Det lille danske firma samarbejder med større virksomheder som MAN Diesel og Semco Maritime om at markedsføre danske produkter til Nordiraks oliefelter. Mulighederne er enorme i den sikre, kurdiske del af Irak, mener Scandinavian Power Solutions. Men de kommer ikke let.

- Det er svært at komme ind som udenlandsk firma, fordi man er nødt til at samarbejde med lokale firmaer, som måske ikke er så professionelle. De to partier, der sidder på magten i Kurdistan, har primært fokuseret på sikkerhed, og den kurdiske regering er ikke gode til langtidsplanlægning. Derfor har der været meget spildtid og uigennemskuelige projekter. Men efter to og et halvt år er det ved at køre,” siger Scandinavian Power Solutions ejer, Masoud Khademi.

Scandinavian Power Solutions er også begyndt at få foden ind i selve Irak. Masoud Khademi, der er født i Iran, har både forsøgt at få projekter i gang i Basra og i Bagdad. Det er ikke lykkedes endnu, men til gengæld arbejder hans firma i oliebyen Kirkuk, der står for en tredjedel af Iraks olieproduktion.

Indtil videre beskæftiger hans firma kun fem mand i Irak, men Masoud Khademi er optimist.

- Det potentielle marked er kæmpestort, og fremtiden ser lys ud. Men det er et sejt træk, fordi det er svært at komme i gang hernede. Jeg tror dog, at det er nu, man skal gøre det, for hvis man sidder og sover, så er det pludselig for sent. Vi kan jo se, hvordan andre firmaer rykker ind i Kurdistan nu, siger Masoud Khademi.

Langt fra Skandinavien. I hvert fald strømmer pengene ind i den kurdiske del af Irak. Regionens største avis, Howler, kan næsten hver uge skrive om nye stor byggeprojekter, der er skrevet kontrakt på.
I kampagner på nettet forsøger regeringen at lokke firmaer til ved at vise film med legende børn og en stemme, der siger ”Det er smukt. Det er spektakulært. Det er fredfyldt. Har du set Det Andet Irak?”.

Og Kurdistan er både smukt og fredeligt. Men flere kilder fortæller også Limited Edition om omfattende korruption og nepotisme. Om kontrakter, der gives til landsdelens magtfulde familier frem for til de dygtigste.

Samtidig halter infrastrukturen stadig trods det enorme byggeboom i regionen. Mange veje er stadigt dårlige, der er kun elektricitet nogle timer om dagen, og vandforsyningen er ustabil.

- Det er ikke Skandinavien det her, det er klart, og det er de mest risikovillige firmaer, der rykker ind nu. Men det går den rigtige retning. For fire år siden var der ingen af de her byggerier, du ser i dag. Der er sket et enormt boom, og jeg tror, det fortsætter, siger Jawad Qadir, der er chefredaktør på Howler.

Erbil er afgjort ikke Skandinavien. I byens sydlige industrikvarter er gaderne stadig kun dækket med grus. Gamle, rustne lastbiler kører med varer, og generatorer summer overalt.

Og de mellemstore virksomheder i industrikvarteret frygter ikke Vestens indtog i Kurdistan.

- Vi er begyndt at se nogle tyrkiske virksomheder rykke ind, men ikke de vestlige. Uden for oliebranchen tror jeg, der er for lidt profit for dem, siger Sardar Muhammad Maroof, der beskæftiger 70 mand på sin juice- og pakkefabrik i Erbil.

Hans lille firma, Roj og Sazan-fabrikkerne, laver et overskud på under en million om året, og han kæmper med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

- I forhold til arbejdet er den profit nok for lille for de fleste internationale firmaer. Det er kun olien, der interesserer dem. Jeg er ret sikker på, at jeg får min juice-produktion for mig selv, griner direktøren.

Olien interesserer til gengæld rigtigt mange. Og hvis sikkerheden fortsætter med at forbedres i hele Irak, står oliefirmaerne i Kurdistan-regionen på spring.

På spring til at kaste sig over en af verdens største oliegevinster.

FAKTA:
Iraks olieboom

Iraks udforskede oliefelter er udregnet til at indeholde 112 milliarder tønder olie. Det gør Irak til verdens andetstørste olieland ud fra dokumenterede oliereserver ifølge USA’s beregninger (EIA).

På grund af golfkrige, sanktioner og dårlig administration er Iraks oliefelter dog dårligt udforskede, og nogle eksperter mener, at oliereserverne kan være op mod dobbelt så store.

Irak producerede før invasionen i 2003 omkring 2,6 millioner tønder om dagen. Produktionen faldt drastisk efter krigen, men er nu oppe på 2,5 millioner tønder om dagen. Iraks regering satser på at nå 2,9 millioner tønder ved udgangen af året.

Som resultat af oliepriser og øget produktion ventes Iraks bruttonationalprodukt at vokse med 7 til 8 procent de næste to år ifølge IMF.

Det andet Irak
Den kurdiske region i Irak dækker officielt provinserne Dahuk, Erbil og Suleimaniyah. Kurderne kontroller desuden en del af Ninewa og At-Tamin-provinserne.

Regionen har selvstyre med egen regering, en hær på 100.000 mand og egen politistyrke.

Kurdistan er det roligste sted i Irak. Der er ikke omkommet en koalitionssoldat siden invasionen af Irak i 2003, og kidnapninger af vesterlændinge er heller ikke forekommet.

Der har dog været flere terrorbomber i regionen - senest i marts, hvor en bilbombe dræbte en vagt i Suleimaniyah. I byerne Kirkuk og Mosul som ligger få kilometer uden for Kurdistan er der jævnligt bomber, kidnapninger og kampe.

Kurdistan forsøger i øjeblikket at tiltrække fremmede firmaer og investorer og har blandt lanceret hjemmesiden www.theotheriraq.com.

   
   

forside | aktuelt | artikler | billeder | layout | priser | cv | kontakt